Maskestenen fra Århus

Runesten

De mest iøjnefaldende af alle fortidsminder med runeindskrifter er runestenene. I Norden er der registreret i alt 2307 runesten, hvoraf godt 200 er fundet inden for det område, der udgjorde vikingetidens Danmark, nemlig det nuværende Danmark, Sydslesvig, Skåne og Halland. Den største koncentration af runesten findes i Uppland i Sverige.

De fleste danske runesten kan dateres til perioden omkring 950-1050. De ældste er blevet til i 700-tallet.

Mindesten

Runestenene er mindesten, som blev rejst, hvor mange mennesker kom forbi – ved befærdede veje, større vejkryds, vadesteder, broer, grænser, tingsteder og storgårde. Runesten kunne også indgå som del af en stensætning eller stå ved en gravhøj.

Indskrifterne på runestenene er korte og temmelig enslydende. En runesten oplyser altid, hvem der har ladet stenen rejse, og hvem stenen er rejst over – i denne rækkefølge. Derudover kan indskriften rumme forskellige oplysninger som eksempelvis familieforbindelser, stednavne, begivenheder, bedrifter og betegnelser for den afdødes erhverv og stand. Nogle gange omfatter teksten også en besværgelse eller en bøn.

De fleste runesten er rejst af og over samfundets øverste, men skikken var ikke forbeholdt dem alene. Det viser blandt andet Hørningstenen, der nu står i Moesgård Museums runehal: den er rejst af en frigiven træl.

Langt størstedelen af de bevarede runesten – 94 % – er rejst til minde om mænd, og 81 % er rejst af mænd.

Dekoration

Foruden selve runeindskriften var en del runesten udsmykket med ornamenter og symboler.

Bemaling

Svage malingrester fundet på enkelte runesten afslører, at runestenenes indskrifter og mønstre oprindelig har været opmalede. En svensk runesten bærer ligefrem indskriften ”Esbern ristede og Ulf farvede”. Farverne, man brugte, var sort, rød, gul og blå.

Teksteksempler

Gunulv og Øgot og Aslak og Rolf rejste denne sten efter deres fælle Ful. Han fandt døden…da konger kæmpede. Maskestenen fra Århus, fundet i fundamentet til den nu forsvundne Århus Mølle i 1850.

Toste og Hove rejste sammen med Fredbjørn denne sten efter Asser Saxe, deres fælle, en meget velbyrdig dreng. Han døde som den største unidding blandt mænd; han ejede skib sammen med Arne. Runesten fra Århus, fundet under Vor Frue Kirkes gavl i 1905.

Toste rejste denne sten efter Tue, som døde østpå, sin broder, Asveds smed. Runesten fra Kolind på Djursland.

Asråd og Hildvig rejste denne sten efter deres frænde Frede; men han var da mænds skræk, og da han fandt døden i Sverige og var nummer ét i Fregges skare, derefter alle vikingers. Runesten fra Tirsted på Lolland.

Thorgisle satte disse kumler efter sin fader Tomme den spåkyndige, Frøds søn, en meget velbyrdig thegn. Runesten fra Baldringe i Skåne.

Thorulv, Svens hirdmand, rejste denne sten efter sin fælle Erik, som fandt døden, da drenge belejrede Hedeby; og han var styrmand, en meget velbyrdig dreng. Runesten fra Hedeby i Sydslesvig.

Asfrid, Odinkars datter, gjorde disse kumler efter kong Sigtryg, hendes og Gnupas søn. Gorm ristede runerne. Runesten fra Hedeby i Sydslesvig.

Tove, Mistivids datter, Harald den Godes, Gorms søns kone, lod gøre kumbl efter sin mor. Runesten fra Sønder Vissing i Jylland.

Jellingstenen

Klik på billedet af Jellingstenen for at se flere runesten med dekoration.